Ydelser
En 1. gangs konsultation hos mig giver jer som forældre en grundig og helhedsorienteret vurdering af jeres baby/barn. Jeg foretager en omfattende undersøgelse og relevante tests for at identificere årsagen til de udfordringer, I oplever.
Ved behov undersøger jeg også tungebåndet ved ammebesvær og andre symptomer på orale udfordringer.
Ligeledes vil der rettes opmærksomhed på, om baby opnår de motoriske milepæle alderssvarende, eller om der er motoriske udfordringer.
Derudover får jeres baby/barn manuel behandling, som tager udgangspunkt i fundene fra undersøgelsen. I får samtidig målrettet vejledning og øvelser, der støtter barnets udvikling og hjælper jer godt videre derhjemme. Målet er, at I går herfra med både indsigt, konkrete redskaber og en klar plan for det videre forløb.
1. gangs konsultation 0-11 mdr.
Denne ydelse bookes såfremt barnet er i aldersgruppen 1-3 år. Fokus for mig er at give jer som forældre en grundig og helhedsorienteret vurdering af jeres barn. Jeg foretager en omfattende undersøgelse og relevante tests for at afdække årsagen til de udfordringer, I oplever – hvad enten det handler om motorisk uro, dårlig søvn, udfordringer ved aktiviteter der stimulerer den vestibulære sans (fx gynge, rutsje eller blive løftet), udfordringer ved eller en generel fornemmelse af, at jeres barn har ubehag eller gener i kroppen.
Derudover vurderer jeg, om jeres barn udvikler sig motorisk og sansemotorisk i takt med alderen, eller om der er tegn på, at nogle områder har brug for ekstra støtte.
Manuel behandling vil prioriteres, såfremt vores samtale og de relevante undersøgelser og tests peger i retningen af, at det vil have relevans for at bedre problematikken. I får samtidig konkret vejledning og øvelser, som kan understøtte barnets trivsel, regulering og motoriske udvikling derhjemme. Målet er, at I går herfra med en tydelig forståelse af barnets udfordringer, brugbare redskaber og en klar plan for det videre forløb.
1. gangs konsultation - 1-3 år
Første gangs konsultationer - Sansemotorik -
4-15 år
Først er der en indledende samtale, hvor I som forældre møder mig online. Her gennemgår vi de udfordringer, I oplever hos jeres barn. Samtalen foregår i et roligt og trygt rum, hvor I kan beskrive jeres oplevelser åbent og ærligt. Barnet deltager ikke i denne første samtale for at give jer mulighed for frit at dele bekymringer og observationer uden risiko for, at barnet misforstår jeres intentioner.
Afslutningsvis aftaler vi en dato for den første fysiske konsultation i klinikken, hvor I møder op med barnet. Her foretager jeg relevante undersøgelser og tests med afsæt i vores online dialog og med fokus på at afdække de sansemotoriske forhold, der kan påvirke barnets trivsel og udvikling.
Denne ydelse kan bookes EFTER man har haft en 1. gangs konsultation.
En kropsbehandling hos mig er en rolig, tryg og målrettet manuel behandling, der tager udgangspunkt i barnets individuelle behov. Jeg arbejder med at afspænde, regulere og støtte kroppens funktioner gennem blide manuelle teknikker, der er særligt tilpasset babyer og mindre børn.
Behandlingen kan hjælpe, når barnet viser tegn på uro i kroppen, spændinger, nedsat bevægelighed, sansemotoriske udfordringer eller gener i hverdagen – eksempelvis ved positionering, håndtering af tyngdekraft, bevægelsesglæde eller aktiviteter, der udfordrer balance- og bevægelsessansen.
Under en kropsbehandling vurderer jeg, hvordan barnets krop reagerer, og jeg arbejder med muskler, bindevæv og led for at skabe bedre balance, komfort og motorisk funktion. I som forældre inddrages løbende, så I føler jer trygge og forstår, hvad der sker i barnets krop.
I får også vejledning og simple øvelser med hjem, så I kan støtte barnets trivsel og udvikling mellem behandlingerne. Målet er, at barnet får en mere velfungerende, afspændt og harmonisk krop – og at I får konkrete redskaber til hverdagen.
Baby/børne kropsbehandling
En opfølgende behandling bygger videre på det arbejde og den viden, vi har opnået i den første konsultation. Formålet er at støtte barnets fortsatte udvikling og sikre, at de strategier, øvelser og tiltag, vi har sat i gang, fungerer optimalt i jeres hverdag.
Behandlingen tilpasses altid barnets aktuelle behov. Hvis det er relevant for problematikken, inddrager jeg manuel behandling for at afhjælpe spændinger, støtte reguleringen af nervesystemet eller forbedre barnets bevægelighed og kropslige balance.
Det primære fokus i de opfølgende konsultationer er at give jer konkrete og brugbare hverdagsstrategier, der styrker barnets trivsel. Vi arbejder målrettet med sansemotorik og øvelsesvejledning, så I får redskaber til at støtte barnet i dets udvikling på en tryg og overskuelig måde.
Målet er, at både I og barnet oplever fremgang, ro og bedre sammenhæng i hverdagen – med en klar retning for det videre forløb.
Opfølgende behandling
For familier, der ønsker et mere intensivt og sammenhængende træningsforløb, tilbyder jeg et klippekort med 10 træningssessioner af enten 45 minutters eller 30 minutters varighed pr. gang. Klippekortet giver mulighed for tæt opfølgning, kontinuitet og et stabilt træningsforløb, som kan være særligt gavnligt ved længerevarende eller komplekse motoriske og sansemotoriske udfordringer.
Med et intensivt forløb får jeres barn målrettet træning, der bygger systematisk videre på de færdigheder, vi arbejder med fra gang til gang. Vi tilpasser indholdet løbende, så det matcher barnets udvikling, og I som forældre får løbende strategier og hjemmeøvelser, der understøtter behandlingen mellem sessionerne.
Klippekortet giver fleksibilitet, forudsigelighed og et struktureret forløb, hvor vi sammen kan skabe de bedste rammer for barnets trivsel og udvikling.
Ligeledes er klippekortet en favorabel løsning, hvis man har en travl og presset hverdag, hvor det kan være svært at få et øvelsesprogram klemt ind.
Træning via klippekort